Kattene

Kiba

Min første ocikat er Kiba, en efterhånden godt sat dame der nærmer sig 9 år. Kiba er lidt af en oplevelse - meget kærlig, "...men behøver du at røre??". Det er i hvert fald den opfattelse man ganske ofte har når hun ser på én og hun lige skal ryste pelsen på plads efter at hun er blevet aet. Andre gange er hun virkelig kontaktsøgende og som alle katte er hun virkelig god til at sætte sig på netop dét bogstav man er ved at læse. Selvom man jo egentlig ikke må have yndlinge, så ligger hun meget højt på listen og det udnytter hun af og til på det groveste. Derfor er hun af og til vældig fræk og når hun så får skæld ud så er hun selvfølgelig uskyldigheden selv - som alle katte. Kiba er en rigtig morkat, og det kunne man især se da jeg i foråret 2006 købte to store killinger... Efter halvanden uges hvæsen blev de adopteret, selvfølgelig midt om natten hvor alle andre end Kiba sov. Hun begyndte at flytte rundt på dem ved at samle dem op i nakkeskindet, det er bare lidt svært med så store killinger. Til sidst blev hun så ulykkelig at hun måtte trøstes af sin "mor", så jeg havde resten af natten et styk overvægtig kat liggende på brystet. Kiba blev dansk Champion i juni 2003, men da hun ikke var særlig begejstret for at være på udstilling blev det ikke til mere.

De første killinger

Kuldet fra oktober 2003 bestod af seks killinger, to hanner og fire hunner. Mari flyttede til at begynde med til Ghana, sammen med sin nye familie, men bor nu i Frankrig. Hun har fået en "storebror" i form af koraten Lazic og de to hygger sig rigtig sammen. En af Maris yndlingsbeskæftigelser er at få mor eller far til at kaste en bold og så løbe afsted for at hente den igen, hvilket samtlige af mine ocikatte elsker - nogle kan blive ved i timer. Puabi bor hos i Ishøj sammen med abbysineren Abby hvor hun har det rigtig godt. Puabi hedder i dag Minnie. Til at begynde med elskede Abby ikke ligefrem Minnie og især da hendes ankomst oven i købet betød at hun ikke blot skulle dele sin "far", men også skulle på slankekur!!! Sådan en møgunge! Men nu går det heldigvis bedre og de har meget glæde af hinanden. Eridu boede hos mig indtil hun var næsten 2 år, men flyttede derefter til Tarp ved Esbjerg... Her bor hun hos en rar familie sammen med en anden kat og en hund. Ashur bor hos mine forældre, sammen med sin søster Girsu, hendes to, nu voksne killinger Molly og Garion og vores alle sammens onkel Samson. Ashur blev i december 2006 far til 4 dejlige killinger, som han fik med Lise. Ashur er i dag kastreret og om muligtendnu mere god og rar. Han er en rigtig "damekat", så min mor er han yndlingsmenneske og han bliver meget utilfreds hvis hun ikke lige har tid til ham. Girsu er husets dronning. Hun elsker min far og blev, især som ung kat, meget jaloux på alle der tog hans opmærksomhed. I dag er hun faldet lidt mere til ro og de andre katte får også lov til at være i huset. Hun er stadig meget beskyttende i forhold til sine "killinger", på trods af at de bliver fire år til sommer. Tarsus bor også her hos mig, men han har tidligere boet hos en god familie i Slangerup. Her gik han sammen med en sølvfarvet ocikat og deres to hunde. De havde desværre ikke mulighed for at beholde ham og derfor har han boet her hos mig siden august 2008. Jeg var forberedt på at nu ville der blive ballade når jeg kom hjem med ham, men det var som om Kiba bare snusede til ham,undrede sig over hvor han havde været, men så bare accepterede at han også skulle bo her et stykke tid... I begyndelsen var det meningen at Tarsus skulle have et nyt godt hjem, men han faldt bare til her, så nu skal han ingen steder.

Lasse og Lise

Lasse bor hos mine forældre i Tølløse, da han begyndte at mobbe Kiba så meget at de ikke kunne være i samme rum. Han var ellers Kiba's "yndlingssøn", omend det af og til var lidt irriterende at "mor" vil nusse og gnave ens knurhår af når man var igang med at lege med "mors" hale. Han er meget glad for mad, især andres mad... Lasse vil helst være med til alt og han står udenfor døren og pjevser hvis han kan høre noget der lyder bare lidt spændende, som han ikke kan være med til. Lise er en rigtig kælekat, selv da hun lige havde fået sit første kuld killinger, skulle hun op til mig i sengen og sige godmorgen. Jeg blev naturligt nok ret bekymret, for en hunkat forlader normalt ikke sine killinger den første uge med mindre det lige er for at træde af på naturens vegne, men alle killinger havde det fint og jeg skulle jo også passes. Da killingerne fik nye hjem gik der desværre kludder i hierakiet herhjemme, så Lise blev flyttet ud til Tølløse, hvor hun desværre også tér sig. Hun er en engel når det kommer til mennesker, men lidt af en tyran overfor andre katte selv ikke sterilisation hjalp. Derfor leder jeg lige nu efter et nyt hjem til hende, hvor hun bare kan få lov til at være den eneste lille forkælede kat i huset.

De sidste kuld

Kuldet fra juli 2006 bestod af tre killinger, to hanner og en hun, men desværre var den sidste hankilling så længe undervejs at han ikke var til at få liv i. De andre to killinger var store og sunde fra begyndelsen og de var og er stadig deres mors yndlings børn. Molly er en sød lille pige, men hun er lidt genert. Hun er til tider lige så strid som sin mor, men hun har dog heldigvis kun det meste i munden. Garion er vores alle sammens hyggemis. Garion bor hos mine forældre i Tølløse, og er en sort spotted han ocikat. Han er en rigtig charmetrold, når han vil være det, men også en rigtig tøsedreng på trods af at han er den største af alle kattene... Kuldet fra december 2006 er indtil videre det sidste kuld hos mig. Det var et kuld med to hunkillinger og to hanner, nemlig Velvet, Silke, Noah og Ankh. De var fire skønne krudtugler at have her i lejligheden, men intet var helligt... På den konto blev flere ting smadret, når én af dem, eller alle 4, liiige skulle tjekke hvad der stod oppe på reolen. Én ting var helt sikkert, rode det var deres speciale.